Elektrodesvejsning

Blog om Elektrode svejsning.

De første forsøg med elektrode svejsning var tilbage i 1880’erne med en kulelektrode og tilsatstråd. I 1882 opfandt en mand fra Rusland med navnet Slivianoff en metalelektrode, men den gav et dårligt resultat og ubrugelig til kvalitet. Elektroden brændte sig fast i emnet og gav en porøs (dvs. små huller i svejsningen) svejsning fordi den atmostfæriske luft gik i smeltebladet fordi at der ingen beskyttelses beklædning var på elektroden. Men i Sverige var der en mand, Oscar Kjellberg, der opfandt den beklædte elektrode, som så er videre udviklet til den beklædte elektrode vi kender i dag.

Ved elektrode svejsning behøver man ikke at tilføre yderligere beskyttelses gas som TIG og MAG, da beklædningen udvikler en beskyttelses gas under svejsningen. Beklædningen består af en række kemikalier og mineraler som ved visse typer er blandet med jern- eller metalpulver.

Der er et hav af forskellige elektroder, dog findes der ikke én elektrode der kan bruges til at svejse i alle materialetyper. Men de fremstilles blandt andet til at svejse i Ulegeret stål, lavt og højt legeret stål, rustfri stål og støbejern.

Elektroderne opdeles i tre grupper: Basiske, Rutile og Sure Elektrode. Og der findes kombinationer.

Basiske Elektroder: Er til de mere øvede svejsere, da den kan være svær at styre og svær at tænde, når man skal starte en basisk elektrode skal man stryge den som man stryger en tændstik, Slaggerne kan være svære at hamre af, men man kan svejse i alle stillinger. Man bruger basiske elektroder når der stilles højere krav til kvalitet, og en god slagsejhed til temperaturer under frysepunktet. Elektroden er en koldtsvejsene elektrode da dråberne falder som store dråber som er med til at afkøle smeltebadet. Når man arbejder med den basiske elektroder skal man være opmærksom på at den er meget følsom over for fugt. Og det er vigtigt, at man kun bruger tørre elektroder. Det er vigtigt, fordi eventuelle dampe fra lysbuen kan reduceres til hydrogen, som kan overføres til smeltebadet som giver et dårligere resultat.

Rutile Elektroder: Er nok den mest brugte elektrode, da slaggerne er nemme at hamre af, og rigtig nem at svejse med. Den er bedst til liggende kantsøm (oven ned) og stumpsøm. Den rutile elektrode svejser med mellemstore dråber. Den rutile elektrode er ikke så følsom over for vand som den basiske elektroder så der er ikke så stor en risiko for porer i svejsningen.

Sure Elektroder: Er mest velegnet til vandret liggende svejsninger. Da man kalder en sur elektrode for en varmsvejsende elektrode, fordi at den svejser med små dråber og derved ikke nedkøler smeltebadet. Hvilket gør at den er hurtig at svejse med.

Specielle elektrode: Elektroder til hårdpåsvejsning

                                  Celluloseelektroder

                                  Elektroder til stativsvejsning

                                  Elektroder til undervandssvejsning

                                    Kulfugeelektroder

Egen erfaring:

Da jeg først skulle prøve elektrode svejsning på mit grundforløb, blev jeg overrasket over hvor svært det egentlig kunne være, og hvor varmt det kunne blive. Vi skulle igennem forskellige svejse prøver, som kunne være, liggende stumpsøm, liggende eller stående kantsøm. Den sværeste opgave indtil videre har nok været at skulle svejse et liggende stumpsøm med pladetykkelse på 10 mm. Det foregår sådan: Du har 2 plader på ca. 10x300x200 hvor man på den lange led får lavet en skærpning på 30 grader ved at skærebrænde og derefter laver en ”næse” på skærpningen, det vil sige, at man laver spidsen flad så den er ca. 1-1½ mm bred. Så hæfter man den sammen i hver ende med evt. MAG med en spalte på 2-3 mm. Så finder man en vinkelsliber og sliber i hæftningen så man laver en fordybning i den så der er plads til en ordentlig og færdig bundstreng, da hvis du ikke gør dette, kan der være et hul i rodforløbet, og man får ikke en ordentlig gennembrænding fra starten og i slutningen. Bundstrengen skal svejses med en basisk elektrode. Der er to forskellige muligheder du kan gøre dette. Med små sidebevægelser hvor man kan tælle til 1, hurtigt over på den anden side og tæl til 1 igen og gentag. Eller bare lig den på pladen og lad elektroden ”glide” af sig selv, hvis du bruger sidste mulighed skal du nok bruge en mindre spalte da du kan risikere for meget gennembrænding eller at det bliver for varmt og at det bare smelter igennem og der kommer store huller. Når du er færdig med bundstrengen skal man kunne se materialet på bagsiden på ca. 1 mm og oppe fra skal man kunne se en jævn og flad svejsning, når du har banket eller hamret slaggerne af. Så kan du begynde på dækstrengen hvor vi bruger rutile elektroder, princippet er det samme, men da der er mere plads, så i stedet for at tælle til 1 i siderne så tæl til 2. sørg for at komme godt ud i siderne for at være sikker på at du brænder hjørnerne med. Der skal være en lille forhøjning på ca. 1-1½ mm så er din svejse opgave perfekt.